På en bondegård i Favrskov.

 
Ude på landet var der en mægtig fin og stor bondegård. På gården levede der mange dyr. Nogle sammen i store flokke og andre hver for sig. Køerne boede i kostalden og grisene i deres stalde. Der var orden på tingene. Hønsene gik frit rundt på gården og søgte efter mad i mellem sten og under buske. De var mægtigt nysgerrige efter at vide alt om, hvad der foregik. De spredte også nyheder, når de en gang imellem fandt nogle. Der var en mumlen og en gumlen og en kommen til på den store gård, næsten som et helt samfund…

Også en flok gæs var der på gården. De var meget forskellige at se på. Måske endda af lidt forskellige racer. Nogle havde et kort næb og gråbrune fjer, andre var helt hvide og højere af vækst. Normalt gik gæssene sammen i én flok og lavede stor ståhej, hvis der skete noget særligt på den store bondegård.

Én af gæssene lavede mere larm end alle de andre. Den gik altid og småsnakkede med sig selv og havde kun få venner. Den var kommet til fra en større gård øst for den store bondegård og var vant til, at alle der gjorde, som den sagde. Den havde kæmpet sig frem til sin høje position ved at nappe og bide, skælde ud og vide, hvad alle de andre (vigtige) dyr på gården havde gang i. Til sidst endte den selv med at være det vigtigste dyr på hele den store bondegård. Leder for alle dyrene. Højere kan ingen nå!

Den overlevede den ene Mortens Aften efter den anden. Men til dens store fortrydelse valgte alle de andre dyr på gården en dag et af de andre dyr til at være deres leder. Gåsen ærgrede sig så meget, at den blev helt skæv i næbbet af det.

Men det var ikke slut endnu. Den gamle gås blev ved med at nappe og bide og skælde ud og mente stadigvæk, at det var en fejl, de andre dyr havde begået. Og den mente stadig at vide alt om, hvad der foregik på den store bondegård. Den gik til hønsene og fik dem til at udbrede slemme historier om den nye leder og om alle andre, som den ikke kunne lide på gården. Og de mange høns gokkede og sjokkede rundt på hele gården med de nye historier. ”Har du hørt det..!”, ”Har du hørt det..!” Men lige lidt hjalp det. Den nye leder sad sikkert i sin position og alle dyrene på gården trak kun på mulen i afsky over den gamle gås og dens nedrige handlemåder.

Mortens Aften nærmede sig igen og bonden gik nu rundt mellem dyrene for se hvilke af gæssene på den store bondegård, der skulle laves til den fineste festmad, og hvem der blot skulle koges til suppe. Den gamle gås gik og puttede sig alene i krogene og skubbede de yngre gæs og høns ud på gårdspladsen foran bonden. Måske bonden så ikke ville få øje på den, inde i halvmørket, i græsset imellem de gamle rustne maskiner…

Finder og slagter bonden den gamle gås, eller får den held til at gemme sig – og komme til magten igen? Hvad tror du..?

Se det var jo et rigtigt eventyr!

Det gode liv

Skrevet af Skovfoged og Naturvejleder Lars Andersen, Laurbjerg

Danmark bliver næppe "det nye tropeferie-paradis" som Shu-Bi-Dua synger i sangen om ”Costa Kalundborg”. Med de to hårde vintre, vi har haft siden Klimakonferencen i København i 2009, kommer der vist ingen ”slanke palmer” til Kalundborg eller ”kameler til Holstebro”. Men de unge er bekymrede, og mange børn er ligefrem bange for spøgelset ”Den Globale Opvarmning”.

Da jeg i maj 2009 var naturvejleder ved DN’s åbning af tre naturstier på Bidstrup Gods, havde jeg 50 gæster med rundt på rød rute. Snakken faldt på ”Den Globale Opvarmning” og på CO² som skurken i det hele. På et tidspunkt i snakken blev jeg lidt rystet, fordi en del af gæsterne tilsyneladende ikke vidste, at CO² er helt naturligt. Da jeg fortalte dem, at vi alle udånder masser af CO², hver eneste gang vi trækker vejret, så nogle af de unge meget kede ud af det. Måske netop de var skyld i ”Den Globale Opvarmning”? Da jeg så trøstede dem med, at alle de grønne væsener, træerne, der stod rundt om os, faktisk elsker CO²; ja at de ligefrem labber CO² i sig hver eneste dag, så de lidt mere rolige ud. Faktisk optager 4 træer alt det CO², som du udånder. Dertil kommer, hvad græs og blomster og alle andre grønne vækster optager og lever af. Hvorfor skal børn og unge mennesker dog gøres kede af det og unødigt bekymrede, blot fordi ingen har fortalt dem om sammenhængen? Hvor er det gode liv så for dem?

Også fra mit arbejde som lærer, ved jeg, at mange børn er utrygge og har svært ved at sove om natten af frygt for ”Den Globale Opvarmning”. Ligesom jeg selv havde det i 60’erne med Cuba-krisen og frygten for atomkrig.

Giv dog vores børn fred for de voksnes problemer! Lad være med at inddrage dem i sager, som ikke engang vi selv er sikre på. Ved du måske, hvad der styrer vejret på vores planet? Solpletter eller CO²-mængden i atmosfæren? Ved forskerne? Men det er en god forretning at skræmme politikere og befolkningen. Så får forskerne penge til alt deres legetøj. Sådan er det. Men lad dog børnene være i fred!